En enkelt skilt

Der var "Cybercrop" i Scrapshops forum i dag, hvor Majer og Diana - igen - var superdygtige til at styre slagets gang og give os en masse spændende udfordringer.

Lidt for spændende faktisk, for jeg kastede mig ud i nogle omfattende projekter med at håndtegne PP'er, lave nye teknikker, osv. - noget, som der bestemt ikke er tid til, når man arbejder på tid og skal betjene børnene også.

Børn reagerer pudsigt nok ved at kræve ekstra meget hjælp, når man selv har hænderne fulde - tøjet bliver vådt 4 gange oftere end normalt, så vi skal grave dybt i skabet efter rene og tørre strømpebukser, der skal pustes og gives plaster på flere gange end normalt, små søskendekonflikter skal løses ca. 4 gange oftere end normalt, man skal se "noget spændende" omtrent 40 gange flere end normalt.... Ja, sådan føles det, når man gerne vil have lidt scraptid for sig selv og ikke har fået "afsat børnene".

Resultatet af menageriet blev, at jeg ikke nåede ikke at få indlæggene færdige til tiden. Når jeg efterhånden får dem gjort færdige, uploader jeg dem her.

Opgave 4 lød "Lav et dørskilt på min. 15x20 cm. Du skal bruge minimum tre forskellige slags papir eller karton og minimum tre forskellige teknikker. Teksten kan enten være printet, skåret eller håndlavet. "

Vi manglede et skilt til vores badeværelsesdør, så det blev til dette her med teknikkerne embossing, doodling og sværte:



8 Comments:

Anonym said...

Ih, hvor lyder det bekendt med opmærksomhedskrævende børn, når man liiiige har noget, man gerne selv vil. ;o) Skønt dørskilt du har fået lavet. Glæder mig til at se mere fra Cyper Croppet.

Scrap-hilsen fra Anne

Anonym said...

Det er et vildt flot dørskilt - Jeg tolker det som virkelige selvportrætter efter en CyberCrop med et par krævende unger i kølvandet.

Anonym said...

Det var ikke pænt gjort, det er mig - ELSE - som skrev indlægget ovenfor.

Anonym said...

Sikke et skønt dørskilt du fik lavet... ærgeligt at det ikke nåede at live færdigt til tiden.. Er sikker på at det sagtens kunne høste nogle stemmer ;-)

Anonym said...

super flot dørskilt

Anonym said...

Sikke et sejt dørskilt - og hold da op du har haft gang i teknikkerne, hva? ...sker der ikke snart noget med den webshop? Jeg har despearat brug for dine stempler, som jeg ser på Charlottes kort..de er SÅ super nuttede :)
Knus!

Anonym said...

SUPER dørskilt du har fået lavet
Kh Susanne Odense

Anonym said...

Altså Gurli, det er da for sejt det skilt :o) kan godt forstå at du ikke nåede det, med al den teknik.

Send en kommentar

Blog Widget by LinkWithin