Hvordan bygger man et godt layout op ?
Ja, det er vi mange, der gerne vil lære - og til en start er der da også en række designtips, man med fordel kan følge.
Nedenstående tips har jeg oversat fra en amerikansk side for lang tid siden.
Den originale tekst kan findes her http://www.clipperstreet.com/products/materials_themes.htm - og så må I bære over med mig, hvis oversættelsen ikke er helt optimal - meningen er god nok ;)
10 KOMPOSITIONS-TIPS | |
1) | Arranger dine fotos så øjnene på personerne på billederne kigger ind i mod centrum af layoutet og/eller leder læseren mod den næste ting på din side. |
2) | Skab en visuel trekant med fotos og pynt. Trekanter trækker tingene sammen, mens par eller grupper af 4 vil adskille dem i sektioner. |
3) | Undgå ”indfanget hvidt rum”, som er en blok af uudnyttet plads der er fanget ind i siden. |
4) | Prøv at bruge de samme elementer i ulige antal. 1, 3 eller 5 af de samme ting vil typisk give et mere færdigt look. |
5) | Brug kun en type metal. For eksempel brug kun guld, kun sølv eller kun messing ting – i stedet for at blande farverne. |
6) | Husk reglen om trediedele. Hvis du deler dit layout op i tre dele vandret og lodret, der hvor linierne mødes er det generelt et godt sted at placere fokus på dit layout. |
7) | Skab kontrast i din side. Undgå elementer på siden, der er ens. Hvis elementerne (font, farve, størrelse, linietykkelse, form, afstand, osv.) ikke er det samme, så gør dem MEGET forskellige og skab dermed en visuel kontrast. |
8) | Gentag visuelle elementer i designet gennem layoutet. Du kan gentage farver, former, overflader, afstande, størrelser, osv. |
9) | Vær opmærksom på positionering af alle delene på din side. Ingenting skal være placeret vilkårligt på en side. Hvert element skal have en visuel forbindelse med et andet element på siden. |
10) | Dele, der relaterer til hinanden, bør grupperes tæt sammen. Når adskillige dele er sat tæt sammen, bliver de lige som en enhed fremfor adskillige separate enheder. |
Jeg selv er slem til at bruge hver en kvadratcentimeter af et LO - og mangler stadig at lave layouts med "white space", hvor man lader store dele stå tomme på siden. Det skal jeg helt sikkert snart prøve, for det er meget virkningsfuldt og giver nogle helt andre muligheder.
Prøv for eksempel at se på denne side, hvor der også er nogle fine skitser:
http://thesketchlibrary.blogspot.com/
Min håndeksem driller lidt for tiden, derfor ses der ikke så meget aktivitet fra denne side, men jeg håber, at jeg snart kan tage revance - og at jeg bliver fit-for-fight til de kommende større aktiviteter:
Scrapbooking Convention
i Ryslinge Hallerne den 3. marts 2007
ScrapEvent
i Helsingborg den 28.-29. april 2007
Jeg glæder mig rigtig meget til at få en masse ny inspiration i selskab med en en masse sjove og "scrappe" damer ;)
.
3 Comments:
Super gode tips, tak for dem Gurli! Håber snart det dumme håndeksem arter sig, så du kan komme op i fulde omdrejninger igen!
Glæder mig til at være sammen med dig i Ryslinge og i Sverige!
tak for alle de gode tips ,som jeg egentlig godt kendte de fleste af men det er nu meget rart lige at få dem opfrisket.
Layout med "White space" ja det har jeg også tilgode....jeg ahr også tendens til at udflyde hver en tomme på papiret.
hvornår kommer din webbiks op at stå????
Hejsa Gurli
Det var da nogle fede lay out tips. De bliver med det samme kopieret og printet ud, hvis det er iorden med dig?
Glæder mig også til at se/købe dine designs.
Hygge
Send en kommentar