”Long time – no see”
Så er jeg på banen igen efter en tur i sygehussystemet, en løsning så simpel som en solid penicillinbehandling og en opladningsperiode på lavt blus. Tak til jer, der har været søde og høre ad, hvordan det er gået i mellemtiden. Det har været rigtig rart.
I mellemtiden er skitseblokken kommet frem igen – og der er nye stempler på vej, blandt andet et par nye børnemotiver og nogle tekststempler.
Her er det den nye pige i flokken ”Lisa”, der er brugt til et fødselsdagskort.
Kortet er foldet af et stykke kulørt karton og skåret til, så det passer til en kvadratisk kuvert.
Mønsterpapiret er sværtet med alm. Catseye brun sværte.
Stempelmotivet ”Lisa” er trykt med Stazon-stempelsværte på 300 grams glittet papir.
Hun er farvelagt med distressink, klippet ud og monteret på to cirkler: en ”Scallope-cirkel” med en lys cirkel ovenpå.
De små tags og den lyse cirkel er tonet i kanten med rød chalk (”kridt”) på et tot vat.
Tags'ne er monteret med Scrappers Floss og sat fast med lidt lim, så de bliver siddende.
Stemplet ”Tillykke” er embosset med en blanding af sort og kobber, sådan lidt for sjov for at det skulle være lidt anderledes end vanligt.
"Prikkerne" i Primablomsterne er små udstansede cirkler med lidt glimmerlim på.
Stemplerne ”Lisa” og ”Tillykke” og de udskårne dele (tags og cirkler) kommer sammen med flere nye ting i shoppen, der nu nærmer sig sin åbning (langt om længe). Det samme gælder de personlige stempler og chipboards.
Tilbage igen - og med nye stempler på vej
Indsendt af Gurli Laursen kl. 01.35
Etiketter: Chipboards, Håndlavede kort, Personlige stempler, stempler
Subscribe to:
Kommentarer til indlægget (Atom)
11 Comments:
Hejsa Gurli
Dejligt at høre fra dig, og det går som det skal, fremad, kan jeg læse.
Glæder mig til at se hvad der kommer af nyt, men især glæder jeg mig til netbutikken.
Velkommen tilbage.
Knus Betina
Hvor er jeg glad for at høre fra dig igen - du har været savnet :) Det lyder dejligt at du er ovenpå efterhånden igen! Også fantastisk nyhed med butikken - glæder mig :) Sig til hvis du skal bruge en hånd til noget!
Knus!
hvor er det bare sødt
Skønt, du atter er på toppen, Gurli. Og sikke søde stempler, du har fået lavet. Har selv haft godt gang i Lisa-stemplet - hele 36 kort er det blevet til (6 forskellige slags). Mon der bliver en lille dreng til Lisa?
Ih, hvor er det et sødt kort. Dejligt at høre, du er i bedring og har overskud til at lave kort :-)
Glæder mig til shoppen :-)
- Maria
Dejligt at se der er liv i dig søde! Super flot kort du har fået lavet med det nye stempel!
Hej Gurli,
Hvor godt athøre fra dig igen!!
Dejligt stemple på et lækkert kort. Glæder mig til at se din shop, når den er klar en dag :-)
Hej Gurli
Super at se lidt nye stempler fra dig. Glæder mig til din webbutik åbner !!
Og rigtig godt at høre det går bedre og fremad med dig.
Knus fra Else
Hej Gurli
God du er ovenpå igen - bliv der :-)
Kommer der også voksenstempler?
Hej Gurli
Det er dejligt du er tilbage på banen igen.
Det er et super flot kort du har lavet med det nye Lisastempel. Glæder mig til at se netbutikken og de nye ting
Hej Gurli,
Super sødt stempel og lækkert kort.
Godt at høre at du igen kører på + energi, må alt godt komme til dig og dine kære - i har vist haft rigeligt med prøvelser i denne omgang.
Glæder mig til at se din nye butik, det er jo sådan set en garanteret succes med de lækre produkter ;-)
Sig bare til om der er noget du har brug for....
Iben
Send en kommentar