Jeg hedder Gurli Laursen og bor i midten af Danmark. Så langt tilbage, jeg kan huske, har jeg klippet, klistret, tegnet, malet og skrevet. Det har nu givet mig lyst til at prøve at designe og lave nogle danske stempler og småting, til scrapbooking og kort. Rammen om dette er min lille virksomhed "Orion Design", som jeg laver ting til, når jeg har fri fra job, hus og familie ;)
"Orion Design" er opkaldt efter mine børns yndlingshistorie, som er myten om Orion og de 7 prinsesser - en smuk, men også lidt trist historie om en fattig jæger, der forelsker sig i ikke bare en men hele 7 prinsesser og ender - sammen med dem - på himlen som de stjernebilleder vi kan se i dag med Orion, Lille hund og Store hund - og ikke mindst 7-stjernen.
Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag, kan du sende dem til email-adressen nedenfor.